Nigeria importerer køer fra Danmark som en del af en plan for at blive selvforsynende med mælk.

Det afrikanske land stræber ifølge nyhedsbureauet Reuters efter at fordoble mælkeproduktionen inden for de næste fem år og begrænse importen af mælkeprodukter.

Det fortæller Nigerias minister for kvægbrug, Idi Maiha.

- Vores mål er ambitiøst, men opnåeligt: Vi vil fordoble Nigerias mælkeproduktion fra 700.000 ton til 1,4 millioner ton årligt inden for de næste fem år, siger han.

En nigeriansk farm har ifølge ministeren allerede importeret mere end 200 kvier fra Danmark og er i gang med at opbygge en stor besætning af malkekøer gennem avl.

/ritzau/

Google har sendt en nødopdatering ud til browseren Google Chrome, efter at der er opdaget en sårbarhed i browseren, som er blevet brugt i angreb.

Det skriver det amerikanske magasin Forbes.

Ifølge magasinet er det Google selv, som har opdaget fejlen, der kan påvirke samtlige tre milliarder brugere af browseren.

Over for B.T. understreger Peter Kruse, der arbejder med it-sikkerhed, vigtigheden af at opdatere sin browser.

I Danmark vil browseren for langt de flestes vedkommende opdatere sig selv.

- Det eneste, man skal gøre, er derfor ikke at afvise en opdatering, siger han til B.T.

Ifølge mediet Cybernews har Google markeret sårbarheden som "høj alvor" eller et 8,8 ud af 10.

Cybernews skriver, at den type fejl, der er tale om, betyder, at man vil kunne tilføje kode direkte til browserens hukommelse, hvilket ikke er hensigten.

Google skriver i et blogindlæg om opdateringen, at selskabet er bekendt med sårbarheden, men at man ikke vil oplyse detaljer om den, indtil flertallet af brugere er opdateret.

Google Chrome er en gratis internetbrowser, som blev udgivet i 2008.

Ifølge statistiksiden Statcounter har browseren aktuelt en markedsandel på omkring 66 procent på verdensplan.

/ritzau/

Det er ikke et hovedsæde for en af Danmarks største virksomheder, man forventer at finde, når man ankommer til en fabriksbygning i den sydlige københavnske forstad Brøndby.

Her er ikke en fashionabel reception, som mange store danske virksomheder ellers byder gæster velkommen med.

I stedet skal man selv studere skiltene på væggene for at finde ud af, at kabelvirksomheden NKT holder til på anden sal.

Her ligger en virksomhed med en 134 år lang og glorværdig historie, som har spillet en stor rolle i dansk erhvervsliv.

NKT voksede i alle retninger, men virksomhedens komplekse opbygning gjorde til sidst svært at finde en plads i det moderne erhvervsliv.

For næsten ti år siden blev en stor redningsaktion sat i søen I dag er NKT tilbage i det prestigefyldte danske aktieindeks C25, og investorerne prissætter den genopstandne kabelkæmpe til over 30 milliarder kroner.

Manden, som har stået i spidsen for det arbejde i de sidste ti år, hedder Jens Due Olsen, bestyrelsesformand for NKT. Det er ham, Berlingske møder på anden sal i fabriksbygningen i Brøndby.

»Vores hovedkontor er ikke stort, og vi er her, fordi vi en periode ikke tjente så mange penge,« fortæller Jens Due Olsen.

Han antyder dog, at industrivirksomhedens adresse står over for en opgradering.

»Jeg er ikke engang sikker på, at der er aircondition,« siger NKT-formanden.

Når det kan blive aktuelt med nye omgivelser og flytteplaner, er det, fordi virksomheden i øjeblikket vokser. Over de seneste fire år har NKT ansat 2.000 nye medarbejdere og beskæftiger nu flere end 5.400 ansatte på tværs af Europa.

Udrullede telefonnettet

Det er langt fra de flere end 9.000, som arbejdede i NKT i industrigigantens storhedstid, men dog helt andre tal end dem, den unge erhvervsmand H.P. Prior havde under sig, da han i 1891 etablerede virksomheden, som han kort tid efter døbte »Nordiske Kabel- og Traadfabriker«, eller i daglig tale NKT.

Efter en stille begyndelse i det indre København, rykkede virksomheden til Frederiksberg og herfra opfandt man det såkaldte Pupin-telefonkabel – en opfindelse, der var afgørende for udrulningen af telefonnettet i større danske byer.

Succesen voksede. I 1944 købte NKT en fabriksgrund i Brøndby for at finde bedre plads til virksomhedens udvikling.

Herfra udnyttede NKT for alvor de nye muligheder, som elektrificeringen af samfundet gav. Og i efterkrigsårene voksede virksomheden til et moderne industriforetagende med aktiviteter i mange lande.

NKT var efterhånden blevet en virksomhed med mange uensartede forretninger inden for kabelproduktion, og i slutningen af 1980erne blev støvsugervirksomheden Nilfisk overtaget.

Det skete efter en belejring af finansmanden Klaus Riskær Pedersen, som havde forsøgt sig med en fjendtlig overtagelse af virksomheden.

I stedet blev NKT den nye ejer af Nilfisk, der i allerede i 1910 havde patenteret den første elektriske støvsuger i Europa og tidligere stået bag den berømte danske Nimbus-motorcykler.

Indviklet og kompleks

Virksomheden var nu blevet så kompleks, at man indsatte et holdingselskab som øverste ledelse og samlede det hele under navnet NKT Holding.

Det var her, Jens Due Olsen trådte ind som formand i 2013.

»Da jeg overtog formandskabet, talte vi om, hvordan vi kunne gøre tingene anderledes. Det var utilfredsstillende, at hver gang vi skulle gøre noget, skulle det gå gennem holdingselskabet. Det var simpelthen blevet for ineffektivt,« siger Jens Due Olsen.

Der var mange problemer ved den opbygning, især var aktiemarkedet langtfra begejstret for tunge konglomerater, så aktierne måtte sælges med rabat.

»Vi kiggede på, om der rundt om i verden var konglomerater, som ikke havde en rabat. Vi kom frem til, at vi var meget langt fra at være et selskab, som kunne undgå discount, »siger Due Olsen.

Samlet var konklusionen klar.

»Holdingselskabet havde ikke længere en rolle, og vi blev enige om, at selskaberne skulle ud og stå egne ben,« siger Jens Due Olsen.

Længe var der ellers ingen, som tænkte meget over de indbyggede problemer i såkaldte konglomerater, som er betegnelsen for store virksomhedskonstruktioner med mange forskellige forretninger.

Lave renter og simple regnemetoder

Langt op i 1960erne nød de fortsat popularitet. Den tids lave renter og mere simple metoder til at værdisætte aktier var blandt hovedforklaringerne.

Konglomeraterne var en overgang så dominerende, at den amerikanske avis Saturday Evening Post i 1968 skrev en klumme om, at »det teoretisk kunne være muligt, at USA en dag ville blive til én gigantisk virksomhed«. Altså ét stort konglomerat.

Men sandheden var, at konglomeraterne var ineffektive og svære at styre. Ofte handlede det mere om magt og om at bygge store forretningsimperier end om at skabe afkast til ejerne.

Men da investorerne for alvor begyndte at regne på værdien af konglomeraterne og sammenligne dem med enkeltstående virksomheder, skete der noget.

Mange konglomerater blev splittet op, og kun de allerstørste, som den amerikanske gigant General Electric så ud til at kunne modstå forretningsverdenens nye love. Konglomeratets legendariske topchef Jack Welch formåede langt op igennem 1980erne og 1990erne at blive ved med at skabe værdi for aktionærerne.

Men hans tid er også forbi, og General Electric er i dag en skygge af sig selv. Det samme gælder tyske Siemens og mange andre.

Herhjemme har vi været vidne til, hvordan ØK er faldet fra at være Danmarks største virksomhed i begyndelsen af 1980erne til i dag at være revet i stumper og stykker.

Også andre store danske virksomheder som Mærsk, GN Store Nord og FLSmidth har gennemgået lignende opgør med konglomeratstrukturen – præcis som NKT.

Begyndte med at købe mere

Jens Due Olsens første tid som formand for NKT begyndte ikke med frasalg, men med opkøb.

Problemet var nemlig, at kabelvirksomheden, som skulle være fremtidens kerneforretning, var for lille.

Løsningen kom i 2016, da NKT købte den store svenske ingeniørkoncern ABBs kabelforretning for mere end fem milliarder kroner.

»Udfordringen var, at vi skulle have den rigtige mulighed med kabelforretningen, og det fik vi, da vi fik mulighed for at købe ABBs kabelforretning, som siden skulle vise sig at være et fuldstændigt fantastisk køb for os,« siger Jens Due Olsen.

Da handlen var på plads, kunne Jens Due Olsen også for første gang informere omverdenen om, at NKTs tid som konglomerat skulle slutte. Planen var nu, at virksomheden stod foran en total opsplitning.

Farvel til Nilfisk

Kort efter blev alle koncernens kinesiske aktiviteter solgt, og i 2017 blev NKTs forretninger i bilbranchen afhændet.

Samme år kom den store meddelelse om, at Nilfisk – mere end halvdelen af forretningen – skulle børsnoteres separat. Siden fulgte frasalg inden for køreledninger til jernbaner, og sidste år blev datterselskabet NKT Photonics solgt. Dermed var NKT endelig blevet et fokuseret kabelselskab.

»I dag har vi en bestyrelse, som er fuldstændig skræddersyet til vores kabelforretning. Vi har nogle, som forstår vores kunder, nogle, som forstår vores teknologi, vores konkurrenter, og hvordan man sætter projekter sammen,« siger Jens Due Olsen.

Hvor meget tænker man over, at man er i gang med store forandringer i en gammel virksomhed?

»Der er noget vemodigt over det. NKT har en lang historie, og der er medarbejdere, som har været her i 35-40 år, og når man begynder at splitte det op, gør det ondt. Men man skal som virksomhed tjene penge, for ellers kan man ikke betale lønninger osv.«

Nogle vil måske mene, at der også er noget kynisk over det?

»Ja, men man skal nogle gange være kynisk og sige, at hvis den her virksomhed skal overleve, er man nødt til at gøre de her ting«

Spår stor vækst

Han står nu med en virksomhed, der på fem år næsten har fordoblet omsætningen til mere end 24 milliarder kroner og er gået fra underskud i 2020 til at tjene godt 2,5 milliarder kroner i fjor.

De tal kommer til at stige væsentligt i de kommende år, hvor NKT regner med en gennemsnitlig årlig omsætningsvækst på 14 procent frem mod 2028.

En af drivkræfterne er den efterspørgsel, som der er på avancerede kabler, som skal føre grøn strøm ud til forbrugerne.

»Hvis vi skal nå de globale klimamål i 2050, så skal der installeres omkring 80 millioner kilometer elnet frem mod 2040. Det er et helt tosset tal, og det er mere for at sige, at der over de næste mange år er underskudskapacitet på kabelproduktion,« siger Jens Due Olsen.

Han peger også på, at NKT har udviklet måder, som kan afsløre, hvis nogen forsøger at ødelægge kabler på havbunden. Det er en teknik, som skal være med til at modgå de angreb, der blandt andet har været på kabler i Østersøen.

Hele processen med at splitte NKT har langtfra været uden bump på vejen. I årene efter NKT havde købt sig til svenske ABBs kabelforretning, fulgte indtjeningen langtfra med. Investorerne flygtede fra selskabet. I efteråret 2018 lå værdien af hele NKT på to milliarder kroner.

Højere aktiekurs

Siden er kursen steget kraftigt. I dag er virksomheden mere end 30 milliarder kroner værd. Det kan blive til mere, forudser Jens Due Olsen. Han peger på, at virksomheden allerede kender ordrebogen frem mod 2028 og derfor også har et billede af, hvor meget selskabet kommer til at tjene.

»Når vi ikke har nogen gæld, og indtjeningen bliver mere end fordoblet, så er det oplagt, at der også sker noget med markedsværdien,« siger han.

I Jyske Bank er aktieanalytiker Janne Vincent Kjær enig i, at det grundlæggende ser lyst ud for NKT, selvom hun også peger på risiko. Hun vurderer, at der generelt er attraktive udsigter for udbygningen af vedvarende energi i Europa, hvor der ventes øget elektrificering.

»Det stiller store krav til udbygningen af elnettet i Europa, hvor der er behov for langt flere kabler. Og samtidig har vi set det store blackout i Spanien og Portugal, hvilket understreger, at der er behov for at gøre noget,« siger Janne Vincent Kjær.

Den store risiko er ifølge Jyske Bank-analytikeren, at NKT er en virksomhed med store projekter, hvor forsinkelser kan blive ufattelig dyre.

Det vil få større betydning i dag, end dengang virksomheden havde andre forretningsben, som kunne opveje svære tider.

»Det var en god idé at splitte virksomheden op. Men der har også været udfordringer. Opkøbet af ABBs højspændingsforretning kom, lige inden mange projekter blev udskudt og rykket år ud i fremtiden. Det var dyrt og gav problemer, fordi de ikke havde det andet ben med Nilfisk at læne sig op ad,« siger Janne Vincent Kjær.

På NKTs hovedkontor i Brøndby arbejder der omkring 200 ansatte.

Udvikler den danske virksomhed sig som planlagt de kommende år, kommer de måske snart til at indfinde sig i større og mere luksuriøse omgivelser.

Man kan kalde det Mette Frederiksens »Big Beautiful Bill«.

Præsident Donald Trumps evne til at iscenesætte sin politik som en gave til menneskeheden er svær at overgå. Det er imidlertid, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) forsøger med sin hjertelige velkomst til NATOs kommende styrkemål.

»Jeg håber, at vi på NATO-topmødet i Haag bliver enige om at øge forbruget på forsvar til 3,5 procent samt 1,5 på modstandsdygtighed« lød det fra Mette Frederiksen efter topmødet i Vilnius mandag.

Socialdemokratiet har med støjende undtagelser det meste af efterkrigstiden været et parti, som er garant for Danmarks nære tilknytning til de vestlige demokratier inden for NATO. Statsministeren sætter trumf på, når hun ligefrem håber, at vi skal bruge 150 milliarder kroner om året på forsvaret, hvor de godt 100 milliarder er direkte militære udgifter og resten mere generelle udgifter til samfundssikkerhed.

Først ved NATO-topmødet i Holland i slutningen af juni får vi to streger under facit. Mon ikke det lander på de 150 milliarder? 

Det er ikke ved siden af at bruge referencen til Trumps »Big Beautiful Bill« i forhold til Danmarks oprustning, selvom USAs finanspolitiske udfordringer er de omvendt af de danske. 

Danmark har blot en statsgæld på 30 procent af BNP, mens USA har en uholdbar høj gæld på over 100 procent af BNP. Danmark havde et overskud på statsfinanserne på 4,5 procent i 2024 og USA et uholdbart underskud på over seks procent af BNP.

Uanset hvad, er de beslutninger, som træffes om den militære oprustning i Danmark så enorme, at de ligesom Trumps økonomiske plan vil påvirke statsfinanserne og dansk økonomi i årtier frem. 

Blegner mødt med råderummet

Det lyder måske tilforladeligt med forsvarsudgifter på fem procent af BNP, for alt blegner næsten mødt med det svulmende finanspolitiske råderum. 

Ingen har rigtig fattet, hvor stor en omkalfatring af de offentlige udgifter, oprustningen er. 

Udgifterne til forsvaret udgjorde sidste år 3,9 procent af alle de offentlige udgifter, men vil med oprustningen stige til mindst 7,2 procent af alle de offentlige udgifter og 10,8 procent af de offentlige udgifter, hvis udgifterne til samfundssikkerhed medregnes.

Der er tale om en tre- eller firedobling af forsvarets andel af de samlede offentlige udgifter på få år.

Derfor kan man godt forstå, at statsministeren gør sig den umage at varsle, at der vil komme en stor økonomisk plan til efteråret, fordi »det her kommer til at blive rigtig dyrt. Det er rigtig dyrt allerede,« som statsministeren sagde tirsdag. 

Det er den samme økonomiske plan, som udenrigsminister og Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen (M), allerede varslede i februar.

Det er opløftende, at regeringens »Big Beautiful Bill« trods alt kommer med nogle små torne i modsætning til Trump og det amerikanske politiske system, som synes vaccineret imod at vise nogen form for økonomisk ansvarlighed. 

»Hver gang vi bruger en milliard på det danske forsvar, kunne den bruges på noget andet. Det kommer med et afsavn og prioriteringer,« sagde statsministeren mandag. Vi har hørt det samme fra den øvrige regeringstop.

Desværre er der ikke rigtig nogen, der tror på statsministerens og den øvrige regerings gentagne advarsler om, at der kommer en regning at betale, for det økonomiske råderum er eksploderet mellem hænderne på regeringen nærmest siden den tiltrådte i 2022.

I maj 2023 blev råderummet, som i forvejen var på 48 milliarder kroner, opjusteret med 16 milliarder, i maj året efter med 11,25 milliarder og så i februar i år med 21,25 milliarder. Finansminister Nicolai Wammen (S) har desuden netop varslet en ny markant opjustering af råderummet, fordi ikke mindst selskabsskatterne og aktieskatten vælter ind efter en revision af regeringens regnemodeller. 

Statsministeren har for mange måneder siden annonceret, at en af hendes prioriteringer er en langsommere indeksering af pensionsalderen. Alle går rundt om den varme grød, når det gælder spørgsmålet om afsavn og prioriteringer. Ingen har lyst til at gå ind i valgkamp med upopulære spareforslag, og finansministeren har i de netop overståede forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi sendt 5,5 milliarder kroner af sted til bedre sygehuse og mere velfærd.

I lyset af beslutningen om at bruge størstedelen af råderummet på at opruste forsvaret og øge bevillingerne til at holde velfærdssamfundet kørende er det tankevækkende at bladre regeringsgrundlaget fra 2022 igennem.

SVM-regeringen er ikke undfanget af ansvars- og krisebevidsthed, men i en lige så stor bevidsthed om at finde en balance mellem de enkelte partiers ønsker og krav. Derfor bygger regeringsgrundlaget på en målsætning om at sænke skatten på danskernes indkomst og et skattestop.

Største udvidelse af den offentlige sektor siden 1960erne

Uanset om man elsker oprustningen af det danske forsvar, som i årtier har været så udsultet, at Danmark ikke kan forsvare sig selv, så er den enkle analyse af udviklingen på statsfinanserne, at SVM-regeringen står for den største udvidelse af den offentlige sektor siden slutningen af 1960erne.

Ingen anden udgift i den offentlige sektor skal – indtil videre – reduceres for at finansiere et større forsvar eller de milliarder, som er blevet brugt på velfærd. Forsøgene på en afbureaukratisering ligner en planlagt fiasko forklædt som en sejrsfortælling.

Da regeringens lavede sin skattereform i december 2023 ville den koste cirka ti procent af råderummet svarende til 6,5 milliarder kroner efter tilbageløb. Nu er skattelettelserne skrumpet til cirka fem procent af råderummet eller måske endnu mindre, mens der i krogene ligefrem tales om en mulig krigsskat, som kan ende med at rulle en del af skattelettelserne tilbage.

Venstre og Moderaterne sidder med en taberhånd.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen ville få alle vælgere til at tabe underkæben, hvis de ofrede forsvaret af Danmark til fordel for skattelettelser. På den måde er oprustningen af Forsvaret og den største udvidelse af den offentlige sektor siden 1960erne blevet en borgerlig mærkesag, fordi ingen – indtil videre – vil betale den politiske pris for at skære andre steder.   

Måske det er forklaringen på, at tre markante løjtnanter fra regeringspartierne, økonomiminister Stephanie Lose (V), erhvervsminister Morten Bødskov (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) for nylig i Berlingske åbnede for at fortsætte regeringssamarbejdet efter næste valg. 

Skal man tro på den økonomiske forskning, er der ikke rigtig noget håb om, at det bliver anderledes. 

To økonomer i den ansete økonomiske tænketank The Kiel Institute har studeret 150 års militære oprustninger i 22 lande. Indsigten fra forskningen er slående.

Stor militær oprustning, herunder både den britiske og tyske oprustning op til Anden Verdenskrig, har deres egne mønstre. Det klare mønster er, at oprustning altid finansieres ved at øge skatterne og øge den offentlige gæld. Det andet klare budskab er, at der ikke sker nogen dybere besparelser på velfærd eller sociale udgifter; det bedste man kan håbe på er en lidt langsommere stigningstakt.

Danmark har en lav gæld, så en lidt højere gæld kan gå an. Problemet er, at Danmark i forvejen har et tårnhøjt skattetryk. Generelt i Europa er situationen værre, fordi masser af lande slæber rundt på tyngende gæld og i eksempelvis Frankrig tårnhøje skattesatser.

Kiel-Instituttet anbefaler en kur bestående af skatteforhøjelser, klapjagt på skatteunddragelse og en fastfrysning af overførselsindkomst som en vej til at bremse stigningen i gælden. Og imens skal regeringerne håbe, at den enorme og samtidige finanspolitiske ekspansion gennem øgede forsvarsudgifter øger væksten, skaber nye virksomheder og økonomisk dynamik, som sænker gældens andel af BNP.

Jeg er hverken klogere eller mere idealistisk end økonomerne i Kiel-Instituttet. Vækst er den eneste vej til at undgå alt for mange økonomiske ulykker, når oprustningen for alvor går i gang.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator

Hvis man står og mangler en masse kvadratmeter på en god adresse i Østerbro i København, så er der råd for det.

Mæglerselskabet Colliers har fået til opgave at finde en køber til ejendommen, der ligger på Øster Alle 33 - lige ud til Fælledparken og over for Parken.

Der er tale om det, der indtil nu har fungeret som ambassade for De Forenede Arabiske Emirater.

Men ambassaden står til at flytte, og dermed bliver de mere end 1200 kvadratmeter snart ledige.

- Den oplagte køber er for os at se enten en, der vil bruge ejendommen til beboelse, eller et firma, der står og mangler et domicil.

- Det sidste kræver godt nok en godkendelse fra kommunen, siger Ditlev Juul, der er erhvervsejendomsmægler hos Colliers.

Ejendommen blev senest handlet til en pris af 85,7 millioner kroner i august 2018, men det ligger ikke helt fast, hvad den skal koste i dag.

- Prisen er til forhandling, men den kommer under alle omstændigheder til at ligge højere end det, den nuværende ejer gav. Der er brugt rigtigt mange penge på at sætte ejendommen i stand, siger Ditlev Juul.

Ud over beliggenheden centralt på Østerbro og ud til Fælledparken fremhæver han også, at der følger 10-12 parkeringspladser med ejendommen, ligesom den også er indrettet med et højt sikkerhedsniveau.

Sikkerheden består blandt andet i indhegning, videoovervågning, separat vagthus og et sikkerhedsrum i kælderen.

Ejendommen var senest i medierne i 2022, hvor ambassadøren Fatema Khamis Al Mazrouei blev sendt til Norge og ambassaden lukkede.

I den forbindelse følte en række danske selskaber sig snydt, fordi de stod tilbage med ubetalte regninger for blandt andet ombygningen og vagtopgaver.

/ritzau/

Den norske regering vil sælge ud af sine aktier i luftfartsselskabet Norwegian og har påbegyndt processen.

Det skriver det norske medie NRK på baggrund af en ny børsmelding.

Den norske stat ejer lidt mere end seks procent af aktierne i selskabet, efter at staten i midten af maj konverterede en del af et lån fra coronatiden til en ejerandel.

Men nu er finansielle rådgivere kaldt ind for at hjælpe staten af med sin aktiepost.

NRK har tidligere beskrevet, at det var Norwegians ønske, at den norske stat blev medejer af selskabet.

- Vi er meget begejstrede for handlen. Det er vældig godt for Norwegian. Og vi er godt tilfredse med samarbejdet med staten i løbet af årene, sagde finansdirektør i selskabet Hans-Jørgen Wibstad til NRK oven på nyheden om konverteringen.

Lånet fra coronatiden lød på omkring 2,4 milliarder norske kroner og blev givet til selskabet i maj 2021.

Foruden ejerandelen fik staten tilbagebetalt omkring halvdelen af lånet.

Norwegian-koncernen består foruden Norwegian også af flyselskabet Widerøe, som flyver indenrigsruter i Norge og til destinationer i Europa.

Coronapandemien udløste en lang række restriktioner verden over, hvilket fik store konsekvenser for Norwegian og for flyindustrien generelt.

Men det norske selskab kæmpede allerede inden coronakrisen med en stor gæld, som pandemien var med til at forværre.

I første kvartal i år tabte luftfartskoncernen 756 millioner norske kroner svarende til omkring 482 millioner danske kroner.

Flere rejsende fik dog Norwegian til at reducere sit ventede millionunderskud.

Flyselskaberne Norwegian og Widerøe fragtede tilsammen 5,1 million passagerer i første kvartal, hvilket er omkring 300.000 flere end samme periode sidste år.

/ritzau/

Kære læser, velkommen til tirsdagens Business-update.

Det er igen blevet tid til en eftermiddagsoverflyvning af kuraterede erhvervsnyheder fra ind- og udland.

God læselyst!

#1 – Trumps toldkrig får topøkonomer til at sænke vækstmål

Den amerikanske præsident Trumps toldpolitik står til at koste økonomisk vækst.

OECD, den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling, vurderer tirsdag, at verdensøkonomien vil vokse med 2,9 procent i år og også 2,9 procent næste år.

Det er en smule lavere end i den forrige prognose fra marts, hvor væksten lød på henholdsvis 3,1 og 3 procent.

Det skriver det amerikanske netmedie Axios.

OECD henviser til væsentlige stigninger i handelsbarrierer, strammere finansielle forhold, svækket erhvervs- og forbrugertillid og øget politisk usikkerhed som årsagerne bag nedjusteringen.

»Hvis disse tendenser fortsætter, kan det dæmpe de økonomiske udsigter betydeligt,« lyder det.

Ifølge rapporten er det amerikanerne selv, som bliver ramt hårdest af toldkrigen. Her forudser OECD nu en vækst på 1,6 procent i år og 1,5 procent næste år, mens organisationen tidligere spåede en vækst på henholdsvis 2,2 procent og 1,6 procent.

#2 – Tysk våbenproducent i europæisk eliteindeks efter gigantisk aktievækst

Ikke mindre end 1.800 procent er aktierne i tyske forsvarskoncern Rheinmetall steget på tre år.

Det betyder, at Rheinmetall fra 20. juni kommer i fornemt selskab, når virksomheden bliver optaget i eurozonens ledende indeks, Stoxx 50.

Det skriver Bloomberg.

Rheinmetall er det eneste rene forsvarsselskab i indekset, der dog også huser franske Safran og Airbus, som leverer dele forsvarssektoren.

Den tyske virksomhed er - som andre forsvarsaktier - steget eksplosivt på grund af den store stigning i europæiske forsvarsudgifter. Alene i år er Rheinmetalls aktiekurs tredoblet.

I forhold til umiddelbart før Rusland angreb Ukraine er aktien steget fra en pris på godt 95 euro til nu næsten 1.900 euro per aktie.

Pladsen i det prestigefyldte indeks bliver overtaget fra Gucci-ejeren Kering. Et selskab, der har haft det anderledes svært som følge af et svagt forbrug på det kinesiske marked og senest tolduroen fra USA.

#3 – Kendt dansk elektronikkæde forsvinder

En af Danmarks ældste elektronikkæder er snart fortid.

Efter sommeren vil Expert, som har eksisteret siden 1964, forsvinde, og butikkerne vil fremover i stedet gå under navnet Punkt1, der hidtil har været mest kendt for salg af hvidevarer.

Det skriver Watch Medier.

»Vi har set en voldsom udvikling i både elektronik- og hvidevarebranchen igennem især de seneste 10 år, hvor produkterne er blevet langt mere integrerede med wi-fi i husholdningsprodukter og udviklingen af Smart Home-teknologi. Samtidig tilbyder de fleste af vores butikker allerede nu både elektronik og hvidevarer, og derfor er det ikke længere relevant med to separate brands,« siger Simon Frølich, direktør for Expert og Punkt1, i en meddelelse.

Punkt1 blev stiftet i 2003 efter en sammenslutning af de tre kæder ServiceRingen, Snehvide og Elkøb og er i dag en af de største hvidevarekæder i Danmark.

Der vil efter sammenlægningen med Expert være 34 Punkt1-butikker fordelt over hele landet.

Tre skarpe fra Berlingske Business:

A: Trump har kastet dansk erhvervsliv ud i en krise. Men Lars Løkke lader ikke en god krise gå til spilde

Danmark kan ikke regne med USA og har ikke råd til kun at handle med lande, der deler vores værdier, mener udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Derfor vil han og regeringen nu åbne døre for danske virksomheder på nye markeder – heriblandt Saudi-Arabien.

Læs her.

B: Så meget rigere blev danskerne i 2024. Eksperter tror på ny fremgang i år trods global uro

Voksende friværdier og store opsparinger til pension får danskernes formuer til at skyde i vejret. Men der er overraskende store forskelle geografisk.

Læs her.

C: Kasi-Jespers millionfidus kaldes »bondefangeri«. Men Finanstilsynet melder hus forbi

Jesper »Kasi« Nielsen mener at have et kæmpe krav mod smykkefirmaet Pandora, og han har tjent millioner af kroner på at sælge andele af den potentielle gevinst til private investorer. Salget har mødt hård kritik fra flere sider, men Finanstilsynet afviser at gå ind i sagen.

Læs her.

Tak fordi du læste med.

Europas største våbenproducent – den tyske forsvarskoncern Rheinmetall – får nu plads i euroområdets eliteaktieindeks.

Det tyske selskab, der producerer kampvogne og ammunition, har oplevet en voldsom aktiestigning – og nu er de blevet så værdifulde, at de kommer med i Euro Stoxx 50-aktieindekset fra den 20. juni.

Euro Stoxx 50 er et aktieindeks, hvor det schweiziske firma Stoxx udvælger 50 af de mest værdifulde og likvide selskaber på tværs af landene i euroområdet og sektorer.

Rheinmetall erstatter Gucci-ejeren Kering SA i indekset, skriver Bloomberg.

Euro Stoxx 50 er en slags »Champions League« inden for europæiske aktier, siger Nordnets investeringsøkonom Per Hansen.

Rheinmetall-aktien er steget med mere end 200 procent i år. Det skyldes et boom i Europas militærudgifter og øgede sikkerhedsbudgetter i mange europæiske lande.

»Det er et udtryk for, at aktiekursen er steget helt, helt kolossalt. Det er et udtryk for, at investorerne sætter en meget højere pris på det, som Rheinmetall laver,« siger Per Hansen.

Bare i maj steg aktien med 26 procent, hvilket øgede firmaets markedsværdi til næsten 87 milliarder euro svarende til næsten 650 milliarder danske kroner.

Den markedsværdi gjorde Rheinmetall større end mere end halvdelen af de eksisterende medlemmer af aktieindekset Euro Stoxx 50-indeks.

Rheinmetall-aktien er steget cirka 1.800 procent, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. 

Og det vidner om en stor forandring, siger Per Hansen: Blandt både private og institutionelle investorer var våbenaktier blot for nogle år siden »non grata«, men sådan er det ikke længere i dag.

»En indlemmelse i et indeks som Euro Stoxx 50 viser, at våbenaktier er gået fra noget, som ingen vil røre ved, til noget, som ingen vil undvære.«

Den tid, hvor våbenaktier blev afskrevet som amoralske, virker nemlig til at være forbi, og flere privatinvestorer kaster deres opsparinger efter forsvarsindustrien.

Over det seneste år har danskerne mere end nogensinde før været på indkøb i de udenlandske forsvars- og våbeninvesteringsforeninger. Det viser nye tal fra investeringsplatformen Nordnet, som Berlingske tidligere har fået indsigt i.

Det var akavet. Måske næsten en smule patetisk. Der stod verdens rigeste mand småtrippende. Væk var de store armbevægelser. Væk var frækheden. Væk var alt, der kunne overstråle den egentlige hovedperson.

Da Elon Musk i fredags fik sin lille afskedsceremoni i Det Ovale Kontor, var det tydeligt, hvem der bestemmer. Hvem der helt bogstaveligt sidder i førersædet. Bænket bag det enorme skrivebord, der symboliserer præsidentens magt, overrakte Donald Trump en nøgle og en pæn tak til Musk. 

Det var det. 130 dage i alverdens rampelys var forbi. For Musk altså. Officielt udløb hans midlertidige tilknytning som rådgiver. Det var helt åbenlyst, at Trump var mest komfortabel ved situationen. 

For Musk har nu udspillet sin rolle i Trumps nøje koreograferede verden. Farvel og tak. Hvis Musk ikke forstod et vink med en vognstang, fulgte Trump afskeden op med en spektakulær fyring.

Lørdag trak Trump Elon Musks håndplukkede valg til chef for rumagenturet NASA tilbage. Dem, der skal stå i spidsen for Musks livsmission om at kolonisere Mars. Techmilliardæren og Musks gode ven, Jared Isaacman, skulle ellers snart have været bekræftet i Senatet, men blev pludselig fjernet efter en »grundig gennemgang af tidligere forhold«.

»Det er sjældent at finde en person, der er så kompetent og godhjertet«, var Musks eneste kommentar til fyringen.

Ingen over og ingen ved siden af Trump. Det var beskeden efter et forhold, der på alle måder har været helt usædvanligt.

Musk smed mere end 250 millioner dollar og sig selv ind i valgkampen i efteråret 2024. Han fik en historisk fremtrædende placering som præsidentens BFF, best friend forever. Han fik flere gange lov til at stjæle opmærksomheden fra en supernarcissist, der hader at blive overstrålet.

Vi var mange, der forventede en eksplosion, når to store egoer stødte sammen. Men i stedet endte Musk som en flad ballon. Kørt over af mesteren selv.

En politisk genistreg

Det var politisk genialt, da Trump udnævnte Musk til general for DOGE, Departement of Government Efficiency. Målet var at skære dybt i Washingtons bureaukrati. At dræne den sump, som mange amerikanere elsker at hade.

Sammen med truslen om straftold mod Mexico, Canada og Kina på grund af indstrømning af fentanyl og illegale indvandrere var det med til at løfte Trumps meningsmålinger i de første uger efter valgsejren.

Da Trump så indtog Det Hvide Hus, blev Musk sluppet fri. 

Første offer var udviklingshjælpen (USAID), der er blevet mere eller mindre nedlagt. Det var genialt. Demokraterne råbte og skreg, men for den almindelige amerikaner, der tænker America First, giver det ingen mening at sende penge ud i verden. Så kom Udenrigsministeriet, og derefter gik det slag i slag.

Desværre kom man til at fyre blandt dem, der havde ansvaret for atomvåbnene. Man kom til at fyre blandt dem, der bekæmper epidemier midt under en fugleinfluenza. Desværre kom man til at fyre i pensionsstyrelsen, så hundredtusinder af USAs svageste ikke kan få deres pension. Mange tusinder er fyret i skattevæsenet, hvilket uafhængige analyser viser vil øge skatteunddragelsen og reducere statens indtægter.

Shit happens.

De fleste besparelser er kommet ved at rive kontrakter i stykker, at undlade at betale for udførte ydelser og ikke mindst at skære dybt og hårdt i bevillinger. Det er mest gået ud over forskningen.

Meget offentlig administration kan ligesom i det private erstattes eller suppleres af kunstig intelligens, men det er ikke den proces, som Musk satte i værk. Hvis Trump havde ønsket en kulturforandring, ville han være gået mere metodisk og velfunderet frem. For der er ingen tvivl om, at meget i Washington – ligesom i den danske statsadministration – fortjener et eftersyn, hvor mange års knopskydning kan luges ud.

DOGE mener selv, at de har frigjort 175 milliarder dollar over en eller anden udefineret tidshorisont, men analytikere sætter tallet meget lavere. Derfor er spørgsmålet, hvad det var for en opgave, Musk reelt har løst.

I de første uger bidrog Musk til at skabe den overvældende strøm af tiltag og nyheder, der skulle overvælde og paralysere politiske modstandere og pressen. Men i takt med at fyringer hobede sig op i retsvæsnet, og de mange uigennemtænkte besparelser viste grimme bieffekter, er Musk blevet en belastning.

Men tænk engang, hvilken nytte han har gjort! Alt det upopulære, som Trump ønskede at gøre for at sparke til systemet, har ramt Musks omdømme og ikke Trumps.

Musks virkelige rolle har været at skræmme og intimidere statens ansatte. Blandt andet ved at få dem til hver uge at indrapportere, hvad de har bidraget med. Ved at gøre brugen af enhver dollar til et bureaukratisk mareridt.

At få dem til at føre Trumps politik ud i livet og ikke – som i første periode – at forsøge at bremse skadevirkningerne.

Titusinder har opgivet og frivilligt forladt staten, hvilket betyder, at Trump til efteråret kan besætte måske op til en kvart million stillinger med folk, der er loyale over for ham og hans politik og ikke over for forfatningen.

Nu kan Trump så rydde op i de værste fadæser, som DOGE har efterladt. Men udviklingshjælpen og mange andre programmer med årtier på bagen kommer ikke tilbage.

Stukket i ryggen

Hvis Musk føler, at hans indsats er blevet belønnet med dolkestød i ryggen som i »Mordet i Orientekspressen«, er det ikke uden grund. 

Kongressens »store og smukke« pakke forøger statens underskud massivt i de kommende år – og Musks DOGE-besparelser ligner dråber i havet. Musk erklærede sig »skuffet« i et interview i søndags. En udgiftslov »kan ikke både være stor og smuk«. Republikanerne trak på skuldrene. Musks mening er ikke længere vigtig. 

Musks angreb på bureaukratiet er blevet brugt som forhammer mod alt, der kan kaldes »woke«, hvilket Musk ikke havde noget imod. Men denne gang dækker det også alt, der har med klima at gøre. Det har ramt støtten til elbiler, men det har også fjernet al støtte til grøn energi, som Musk er dybt afhængig af.

Angrebet på støtten til forskningen er også kombineret med »woke« og en klapjagt på udenlandske studerende. Ikke mindst kinesiske. Musk har fra begyndelsen lagt sig ud med MAGA-verdenen ved at kæmpe for lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft, især ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede. »Subtards«, kaldte Musk højreorienterede kritikere omkring jul. Det er et nedsættende udtryk om de pågældendes intelligens.

Musks kamp er nu tabt. USA står over for den største hjerneflugt nogensinde. Adgangen til den arbejdskraft, som Musk har vurderet er uundværlig, hvis USA skal vinde det globale teknologikapløb, rejser andre steder hen.

Og så er der handelskrigen. Det var her, at Musk for første gang gik i clinch med præsidenten. Og tabte. Musk er på alle måder taber i en handelskrig. Stål og aluminium er dyrere. Teslas omsætning i Kina er kollapset. Materialer til bilbatterier er underlagt kinesisk eksportkontrol. På de vigtigste eksportmarkeder er Musk blevet symbolet på USA. 

På alle Trumps signaturpolitikker står Musk på den anden side. I sidste ende viste det sig, at hans indflydelse i Washington var begrænset og kortvarig. Ingen republikanere i Kongressen – eller regeringen – begræder hans exit. 

Hvilket forretningsimperium?

Nu vender han så hjem. Men til hvad? Elon Musks virksomheder har alvorlige udfordringer. 

Teslas markedsværdi er godt nok steget med 368 milliarder dollar, siden Musk annoncerede sin tilbagevenden, men er euforien berettiget?

Salget af Tesla-biler er ramt af Musks politiske udskejelser. Var det en hjælpende hånd eller et dødskys, da Donald Trump 11. marts i en bizar happening i Det Hvide Hus lavede et salgsfremstød for Tesla med ordene: »De skader et stort amerikansk selskab«?

Det er nu lysende klart for enhver, at hvis du køber en Tesla, støtter du Donald Trump.

Det nytter ikke noget, at republikanske vælgere er blevet glade for Musk. De køber ikke elbiler. Hvis man taber de amerikanske kyster, Europa og Kina, er der ikke meget tilbage.

Tesla har stort fokus – og bruger mange udviklingsressourcer – på robottaxaer. Det er en spændende strategi, men ikke uden risici.

Xs markedsværdi fik et løft, da Musk trådte helt ind i Det Hvide Hus, men hvad nu, hvor Musk er falmet og parkeret på sidelinjen? Vil de store annoncører trække sig igen? Trump har hele tiden holdt fast i at bruge sit eget Truth Social, der dog er halveret i markedsværdi siden indsættelsen.

Musk brugte sin indflydelse til at få åbnet døren, så SpaceXs Starlink nu anvendes stadig flere steder i den amerikanske stat. Men den implicitte trussel om at lukke ned for Starlink i Ukraine kaster en skygge over selskabets internationale ambitioner. Det er ikke uden grund, at det franske Eutelsat er fordoblet i værdi her i foråret.

SpaceXs raketter har indtil nu ikke levet op til forventningerne – og noget kunne tyde på, at Trump ønsker armslængde mellem hans eget NASA og Musks selskab.

Musk er vant til at være den gyldne dreng og kunne gå på vandet.

Nu har han lært den lektie, som mange før ham har måttet lære på den hårde måde – og som mange efter ham kommer til at lære:

Loyaliteten går kun én vej i Trumps verden. Og man står ofte afpillet tilbage, når man har været en tur gennem universet. Det er det samme hver gang, selvom sikkert også mange af Trumps ministre lige nu tror, at det vil gå dem anderledes.

Musks medieeksponering har efter afskeden i Det Hvide Hus – i alt fra The New York Times til Fox News – handlet om bizar opførsel og et muligt stofmisbrug og ikke hans tanker for virksomhederne. Noget kunne tyde på, at man nu tør sige ting højt, som man ikke turde, da han var præsidentens bedste ven.

Når man starter sin genkomst med »jeg er ikke på ketamin, for fanden«, er der sket en omfattende skade på ens brand. Musk er i dag en falmet stjerne. Takket være mødet med Trump. Han rejste sig ikke engang for at sige farvel.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Den ellers så brugte, kinesiske onlineplatform Temu oplever voldsomt faldende brugertal, efter at Donald Trump ved et dekret afskaffede muligheden for at få tilsendt småpakker, uden at der blev afregnet told.

Det daglige antal brugere af Temu i USA er i maj faldet med hele 58 procent, viser tal fra analyseselskabet Sensor Tower, som følger tæt med.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

2. maj fjernede Donald Trump toldfritagelsen for småpakker, kendt som »de minimis«. Indtil da havde varer til en værdi af op til 800 dollar (5.260 kroner) undgået at skulle svare told.

I stedet blev der lagt 120 procents told på alle småpakkerne.

Temu og modeplatformen Shein havde på rekordtid vundet sig store positioner inden for internethandel, fordi de kunne fremsende bestilte varer uden told. Dette har også været gældende i Europa. I Danmark har Temu været den næstmest benyttede netbutik for danskernes indkøb på nettet, kun overgået af tyske Zalando.

Tal fra konsulentfirmaet Bain & Company viser, at væksten for både Temu og Shein er dykket betydeligt siden nytår. Ved årsskiftet lå Temu 37,5 procent højere end et år tidligere, mens Sheins vækst havde været på 30,6 procent.

Betydeligt pres

Gjort op pr. 18. maj lå Temu kun 8,8 procent højere end året før, mens Shein lå 24,1 procent under sidste års niveau.

Tilbagegangen kunne også aflæses i Temu-ejer PDDs regnskab for 1. kvartal. Her var forventningerne til årets salg udeladt, og PDDs ledelse fortalte, at toldsatserne havde givet et betydeligt pres på dem, der sælger varer gennem Temu.

Alle pakker, som Temu sender til USA, skal nu følges af toldpapirer.

Dykket i USA modsvares af, at antallet af Temu-brugere uden for USA i 2. kvartal steg med 90 procent til 405 millioner månedligt aktive globalt.

Både Temu og Shein har hævet deres priser efter afskaffelsen af toldgrænsen.

EU arbejder på også at lægge afgift på alle småpakker, som hidtil har været undtaget told, hvis de var mindre end 150 euro (omkring 1.100 kroner) værd.

Det sker for at tvinge onlineplatformene til at blive momsregistrerede og samtidig holde dem ansvarlige for, at importerede varer overholder forbrugerbeskyttelsesreglerne og ikke indeholder forbudte stopper eller er til fare for børn.